Følelsesmæssig forsømmelse i barndommen

Flinke Mette løber tør

Mød Mette. Hun er 37 år gammel, har lyseblå øjne og glat, lyst hår. Hun klæder sig stiligt, og hun arbejder sig hurtigt op ad karrierestigen i det store revisorfirma med adresse i Nordhavn.

Uret tikker

Mette ligner en succes, men i vores fortrolige rum beskriver hun sig selv som en “insecure overachiever”. Hun oplever udfordringer med lavt selvværd og problemer med at danne og opretholde sunde relationer i sit voksenliv. Hun har også tidligere kæmpet med angst og depression. Gennem terapien håber Mette at finde indsigt i, hvordan hendes barndomsoplevelser med følelsesmæssig forsømmelse har påvirket hende. Hun ønsker støtte til at arbejde på personlig vækst, så hun kan udvikle et sundt selvværd og opbygge nærende relationer.

Mette vil gerne have børn, men er endnu ikke lykkedes med at have en kæreste i mere end 1-2 år. Det vil hun gerne ændre på.

Hvad Mette lærte om følelser

Mette voksede op i en middelklassefamilie med to arbejdsomme forældre. Hendes far arbejdede lange timer som ingeniør, mens hendes mor var sygeplejerske og ofte havde skiftende vagter. Selvom Mettes forældre sørgede for, at hun altid var klædt ordentligt på, fik mad på bordet og havde adgang til en god uddannelse, var der noget afgørende, der manglede i Mettes opvækst: følelsesmæssig nærvær og støtte.

Uudtrykte følelser og ubemærkede præstationer

Mette husker, at hendes forældre sjældent var til stede for hende, når hun havde brug for trøst eller hjælp med at forstå og håndtere hendes følelser. Når hun var ked af det, blev hun ofte mødt med tavshed eller udtalelser som “det går over” eller “du skal ikke tage det så tungt”. Mette lærte hurtigt at undertrykke sine følelser for at undgå yderligere afvisning.

I skolen var Mette en dygtig elev, men hun følte sjældent, at hendes præstationer blev anerkendt eller fejret derhjemme. Hun husker en gang, hvor hun havde vundet en vigtig konkurrence, og hendes forældre blot bemærkede, at det var “flot” og fortsatte med deres daglige rutiner. Mette længtes efter deres anerkendelse og stolthed, men følte aldrig, at hun fik det.

Angst, depression og problemer med at knytte sig til andre

Som teenager begyndte Mette at opleve angst og depression. Hun følte sig ofte overvældet af følelser, som hun ikke vidste, hvordan hun skulle håndtere, og hun havde svært ved at knytte sig til jævnaldrende og danne nære venskaber. Mette forsøgte at finde trøst og støtte hos sin familie, men hendes forældre var stadig ikke i stand til at give hende den følelsesmæssige støtte, hun havde brug for.

Mette kæmper

Nu kæmper Mette med lavt selvværd, og har svært ved at danne og opretholde nærende relationer. Hun er begyndt at forstå hvordan den følelsesmæssige forsømmelse i barndommen har påvirket hendes liv. Hun arbejder på at forstå og udtrykke sine følelser og at opbygge sunde, givende relationer, men falder stadig i.

Mette er på den ene side en “people pleaser”, der gerne vil gøre alle glade. På den anden side er hun en perfektionist, der, som prinsessen i “Klods Hans” siger “Dur ikke – næste!” når andre – særligt hendes kærester – træder bare en lille smule ved siden af.

Hvordan ender det med Mette?

Det kan jeg ikke fortælle dig, for Mette er stadig i forløb hos mig. Og navnet er selvfølgelig opdigtet. Men jeg kan fortælle dig, at Mette har mødt en ny fyr, og at hunkæmper en brav kamp med at opdage og ændre sine mønstre. På den måde kan hun – hen ad vejen – få mere af det, hun gerne vil have i sit liv. Og mindre af det, hun ikke vil have. Hendes mantra er “fortidens mønstre skal ikke styre nutiden“.