Væk din indre kunster

Du er kreativ

Det er jeg overbevist om. Jeg tror at alle mennesker er kreative i et eller andet omfang. Alle kan skabe noget, der er personligt, unikt, selvstændigt og måske endda opfindsomt. Og selv hvis det ikke er opfindsomt eller nyskabende, er der stadig en grundlæggende skaberglæde i at lave det. Processen er givende, selv når den fører til noget, der udefra set kan forekomme selvfølgeligt eller banalt. Måske er det på tide at vække din indre kunster?

Kvalte kreative impulser

Men rigtig mange – stort set alle – har fået kvalt deres kreative impulser og den deraf følgende udfoldelse i opvæksten. I skolen lærte vi at finde de samme svar på de samme opgaver som vore klassekammerater fandt frem til. Mange af os blev bange for at svare forkert. Kun dem med en iboende trodsighed eller en kunstnersjæl så stærk, at den ikke kunne kvæles, kom igennem 10-12 års skolegang med lidt af kreativiteten i behold.

En meget overbevisende argumentation for dette finder du i Sir Ken Robinsons meget sete TED-talk. Jeg ser den ca en gang om året, og vil anbefale andre at gøre det samme. Har du ikke set den, så finder du den her: Do schools kill creativity?

Fra luftguitar til selvudtryk

Hvad gør man så, når man er kommet op i årene, har gjort karriere, har stiftet familie, og begynder at opdage en kreativ trang, der banker på? Hvis du prøver at tegne en hest vil den sikkert se ud som sidste gang du tegnede en hest – og der var du måske 11 år gammel. Hvis du tager guitaren frem og banker støvet af, kan du måske højst huske grebene til Tom Dooley. Og det lyder som sidste gang du spillede – på rus-turen i 1. G.

De fleste taber modet her. Jeg ser dem, når jeg holder workshops og indlæg; de står og spiller luftguitar og prøver at holde igen på armbevægelserne så det ikke bliver pinligt. Men kroppen og sjælen vil gerne lege.

Så længe der er puls, er der håb

Så giv den lov. Det er aldrig for sent at gå på opdagelse i sin kreativitet. Så længe der er puls, er der håb. At lytte til sin muse og lade den komme til udtryk – hvor kluntet det udtryk end måtte være – kan være en enormt tilfredsstillende måde at bruge nogle af sine vågne timer på.

Det er ligemeget om du har talent; alene det at fordybe sig, at finde det indre legebarn frem, at bruge sig selv på en måde, så man glemmer tid og sted, kan være utroligt tilfredsstillende. Du behøver ikke at blive den nye Jussi Adler eller Andreas Odbjerg eller Kristian Hornsleth – du kan bare gøre det for din egen skyld.

Hvordan har din skabertrang det?

Skabertrangen er en universel gave, vi alle har fået. Den forsvinder ikke – men den kan gå i dvale. Hvis du mærker, at den begynder at røre på sig, som en slumrende drage i et eventyr, så vil jeg anbefale dig at lytte.

Hvis du har brug for hjælp eller vejledning til at folde din skabertrang ud, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan arbejde med din kreativitet og med at finde modet til at fejle i coaching og terapi.