Gaslighting i nære relationer er en subtil, men dybtgående form for manipulation, hvor en person…
Du behøver ikke at have det dårligt for at få det bedre
Man skal da have det dårligt, skal man ikke?
Hvis du tror, at du skal have det dårligt for at gå i psykoterapi tager du muligvis fejl.
Som psykoterapeut har man ofte klienter, der lider af angst, depression, stress, sorg eller meningsløshed. Eller kærestesorg, jalousi, voldsom vrede, en følelse af mindreværd eller andre tilstande, der ikke er rare at være i. I de samtaler, klienten har med psykoterapeuten, bliver klienten klogere på sig selv. Får klarhed over, hvad det er, der sker, og hvad det gør ved ham eller hende.
Hen ad vejen kommer der nyt lys – nye handlemuligheder, nye erfaringer og dermed en ny selvforståelse. Det fører som regel til at klienten får det bedre, og afslutter terapiforløbet. De fleste brancher fra frisør til mekaniker vil gerne holde så længe på kunderne som muligt. Som terapeut er det en succes, når ens kunder stopper. Det er det, vi arbejder hen imod.
En lille, gnavende utilfredshed
Det er ikke alle, der starter i psykoterapi, fordi de har det så dårligt, at de ikke kan fungere i deres hverdag. Mange vælger at starte, selvom de – ihvertfald på overfladen – har det fint. Deres liv fungerer, parforholdet og familien kører og jobbet er ok. Men de oplever en lille, gnavende utilfredshed, eller livet føles som om det er gråt i stedet for i farver.
De spørger sig selv; var det det? Er det sådan det skal være, til jeg dør? At dagene er en trummerum, og der er langt mellem lyspunkterne? At jeg altid glæder mig til fredagen eller til ferien – men aldrig til hverdagen?
De har det ikke dårligt. Men de kan få det bedre.
Her er psykoterapi en fremragende mulighed for at blive klogere på
- Hvad gør mig glad?
- Hvad er mit livsformål?
- Hvad er mine ressourcer?
- Hvad vil jeg egentlig gerne have?
- Hvordan får jeg mere af det, jeg gerne vil have?
Spørgsmålene kan være mange, og det kan være nogle helt andre spørgsmål end dem, der står her, der optager dig.
For psykoterapi er ikke rådgivning eller vejledning. Psykoterapi er ikke, at du går til en klog kone eller mand og får deres opskrift på et lykkeligt liv. Psykoterapi er en samtale i et trygt og fortroligt rum, med en person, der har gået vejen selv. Og som guider dig til at gå din egen vej selv.
En samtale med dig selv
Den allervigtigste samtale, du kan have, er en samtale med dig selv. En samtale, hvor du får kontakt til din egen indre specialist, til din egen klogskab og til dine egne ressourcer. Derfor kan psykoterapi også bruges præventivt. Som en mulighed for at rydde op i uhensigtsmæssige mønstre og følelser. For de uhensigtsmæssige mønstre og følelser kan vokse sig store. Og du risikerer, at det en dag ikke længere er dig, der har mønsteret eller følelsen, men mønsteret eller følelsen, der har dig.
Historien om Mette
Mette er en kvinde på 45 år, der går til psykoterapi, selvom hendes liv tilsyneladende fungerer godt. Hun har et godt job, en kærlig mand og tre sunde børn. Men Mette føler, at der mangler noget i hendes liv. Hun oplever en lille, gnavende utilfredshed og en følelse af, at livet er gråt i stedet for i farver. Hun har længe spørgt sig selv; er det sådan, livet skal være til jeg dør? Skal dagene altid være en trummerum, og er der ikke mere at opleve?
Mette beslutter sig for at prøve psykoterapi for at blive klogere på sig selv og finde ud af, hvad hun kan gøre for at få mere ud af livet. I terapiforløbet får hun en tryg og fortrolig samtalepartner, der hjælper hende med at udforske hendes følelser og tanker. Mette får klarhed over, hvad det er, der sker i hendes liv, og hvad det gør ved hende. Hun lærer at sætte ord på sine følelser og tanker og får hjælp til at håndtere de negative følelser, der påvirker hendes liv.
Hvad gør Mette glad?
Gennem samtalerne får Mette også øje på sine ressourcer og de ting, der gør hende glad. Hun bliver bevidst om sit livsformål og hvad hun gerne vil opnå i livet. Mette får nye handlemuligheder, nye erfaringer og dermed en ny selvforståelse. Hun får en større bevidsthed om sig selv og hvad der gør hende glad.
Efter nogle måneder i terapi kan Mette mærke, at hendes liv er blevet mere meningsfuldt og tilfredsstillende. Hun har lært at sætte pris på de små ting i hverdagen og oplever, at livet er fyldt med farver igen. Mette føler sig mere til stede i nuet og har fået mere overskud til at tackle de udfordringer, der kommer hendes vej. Hun føler, at hun har fået en større forståelse for sig selv og sin omverden, og at hun er blevet bedre til at håndtere de negative følelser og tanker, når de opstår.
Mette er taknemmelig for de indsigter, hun har fået gennem terapiforløbet. Hun har lært, at man ikke behøver at have det dårligt for at få det bedre og at psykoterapi kan være en fremragende mulighed for at arbejde med sig selv og opnå større tilfredshed og livskvalitet.
Emotionel Fitness
Nogle af mine klienter har det rigtig dårligt, når de starter i terapi. Langt de fleste får det bedre, når de begynder at kigge indad med en tryg rejsepartner ved deres side. Andre klienter har det faktisk fint, når de starter i terapi – og de vil gerne blive ved med at have det fint.
Man kan tænke på psykoterapi som en form for emotionel fitness. Som at gå i følelsernes fitnesscenter. Hvis du skal holde din krop i form skal du træne et par gange om ugen. Hvis din følelsesmæssige grundform er god, behøver du ikke gå i det emotionelle fitnesscenter så tit. En gang eller to om måneden er som regel nok.
Du behøver ikke at have det dårligt for at få det bedre!
Vil du arbejde med din personlige udvikling?
Skriv til mig og få 15 minutters gratis konsultation.