Eksistentielle kriser på arbejdspladsen

Når dødsfald og alvorlig sygdom rammer, er det en tung oplevelse for alle. Familien og de nærmeste rammes hårdest, men arbejdspladsen påvirkes også dybt. Når en kollega dør eller bliver alvorligt syg, vækker det mange følelser som sorg, frygt og usikkerhed. Det kan være svært at håndtere disse følelser, og endnu sværere at tale om dem.

Her spiller virksomhedens beredskab en vigtig rolle. Uden støtte kan medarbejderne blive overvældet af både sorg og arbejdsopgaver. Hvordan kan vi hjælpe? Her er en historie fra virkeligheden.

Lederens dilemma

En personalegruppe oplevede pludselig et dødsfald og alvorlig sygdom blandt flere kolleger. Personalet var i chok og havde brug for støtte. Ledelsen stod overfor et svært valg: Skulle de skabe et fælles rum til at dele følelser, eller risikerede de at forværre situationen? Hvordan kunne de vise respekt for de ramte og samtidig opretholde arbejdsindsatsen?

Et trygt rum til følelser

Ledelsen kontaktede en supervisor for at få hjælp. Supervisorens opgave var at støtte personalet i at håndtere deres følelser, bearbejde sorgen og finde måder at komme videre på. Samtidig skulle arbejdsindsatsen opretholdes.

EmoLab

Supervisoren foreslog seancer kaldet “EmoLab” i stedet for “Supervision” eller “Gruppeterapi”. EmoLab skulle være et trygt rum til at undersøge følelser uden facit. Der blev planlagt fire EmoLab-seancer på tre timer over tre måneder.

Supervisorens tilgang

Supervisoren skabte et trygt, ikke-dømmende rum, hvor personalet kunne bearbejde følelser som sorg, vrede og skyld. Reaktionerne var forskellige, og det var okay både at sørge meget eller lidt. Nogle kolleger fik tilbudt individuel terapi for at bearbejde traumatiske oplevelser. Supervisoren hjalp også med at finde måder at mindes de afdøde på. Efterhånden hjalp supervisoren personalet med at komme videre og opretholde arbejdsindsatsen.

Resultat

Med disse tiltag kunne personalet håndtere krisen og komme videre. De fik bearbejdet deres følelser, fandt måder at mindes de afdøde på og opretholdt deres produktivitet.

Kompetencer

For at hjælpe personalet bedst muligt, skal supervisoren have visse nøglekompetencer:

Empati og støtte: Supervisoren skal kunne forstå og relatere sig til personalets følelser. Det er vigtigt at kunne give støtte og opmuntring i svære tider.
Lytte uden at dømme: Det er essentielt at kunne lytte åbent og uden at dømme. Supervisoren skal stille åbne spørgsmål og opmuntre personalet til at tale om deres følelser.
Ressourceorienteret tilgang: Supervisoren skal kunne hjælpe personalet med at finde de nødvendige ressourcer, såsom terapi, kriserådgivning eller støttegrupper.
Fleksibilitet: Supervisoren skal kunne tilpasse sig situationen og handle hurtigt og effektivt for at imødekomme personalets behov.

Hver krise er unik

Der findes ingen universel løsning. Den bedste hjælp er at være til stede, lytte og give den nødvendige støtte. Mennesker er eksperter i deres egne følelser, når de får et trygt rum til at udforske dem. Dette skaber fælles sprog og modning gennem modgang.

Læs mere