Hvad stiller vi op med de svære følelser?

Erfaringer fra arbejdet som Rusmiddelkonsulent i Helsingør Kommune

Jeg er blevet tilknyttet Helsingør Kommune som rusmiddelkonsulent på deltid. I denne rolle har jeg samtaler med misbrugere, pårørende og kollegaer, og hver uge konfronteres jeg med sygdom, nød og elendighed. Når man arbejder med mennesker, låner man i princippet sit nervesystem ud. Dette kræver regelmæssig afgiftning, lidt som vores tarmsystem fungerer bedst, når det bliver tømt jævnligt.

Hvordan afgifter man?

Uden afgiftning kan vi som mennesker ændre os uhensigtsmæssigt. Forskning viser, at nogle kan blive kolde og kyniske for at beskytte sig selv, mens andre kan blive overengagerede og risikerer at brænde ud (1). Det er vigtigt at finde en balance og håndtere belastningen for at bevare sin faglige stolthed og effektivitet.

Sig troldens navn

Findes der en kur? Jeg tænker på det gamle eventyr “Rumleskaft”: “Sig troldens navn, så mister den sin magt.” Supervision kan være et sted, hvor kollegaer kan ventilere og forholde sig til det, de ikke kan ændre. Studier viser, at supervision kan hjælpe med at håndtere stress og udbrændthed blandt sundhedsprofessionelle (2).

Den paradoksale forandringsteori

Min erfaring gennem de seneste syv måneder, hvor jeg har arbejdet med misbrugere og superviseret personale, kan opsummeres med “den paradoksale forandringsteori”: Mennesker forandrer sig ikke, når de forsøger at blive noget, de ikke er, men når de accepterer, hvem de er. Dette understøttes af forskning inden for acceptance and commitment therapy (ACT), som viser, at accept af egne følelser og tilstande kan føre til positive ændringer (3).

At foreslå “nu kigger vi fremad” kan virke som en opfordring til positiv forandring, men det kan også blive en opfordring til at undertrykke følelser. Den sørgende står så med to problemer: De er kede af det og må ikke være kede af det. Denne dynamik kan ændres, når en supervisor eller terapeut gør det tilladt at føle, hvad man føler. Så forandrer følelserne og energien sig af sig selv. Dette skal opleves for at give mening.

En oplevelsesbaseret tilgang

Jeg praktiserer en oplevelsesbaseret tilgang, hvor følelserne ikke ses som problemet, men som medicinen. Dette er en helhedsorienteret tilgang, der bryder med myten om, at man kan være professionel uden at inkludere det personlige og private. Forskning viser, at integrering af følelsesmæssige oplevelser i behandlingen kan være gavnligt for både patienter og behandlere (4).

At acceptere vores følelser og lade dem være en del af vores arbejde kan være nøglen til at hjælpe både os selv og dem, vi arbejder med.

Referencer

1. [Compassion Fatigue in Social Work | Secondary Trauma](https://socialworkonline.uky.edu/blog/compassion-fatigue-in-social-work/)
2. [Resilience at Work, Burnout, Secondary Trauma, and Compassion Satisfaction of Social Workers Amidst the COVID-19 Pandemic](https://www.mdpi.com/1660-4601/19/9/5500)
3. [Compassion Fatigue Syndrome in Social Workers](https://academic.oup.com/sw/article-abstract/69/1/26/7335285)