I mit arbejde med andre mennesker lægger jeg vægt på empati, tydelighed og autenticitet

Jeg arbejder frivilligt med unge børn af alkoholikere som gruppeterapeut i TUBA, er tilknyttet som undervisningsterapeut på Gestaltinstituttet og Kernedynamisk Praksis, og jeg underviser på Nordisk Gestalt Institut, hvor jeg selv er uddannet.

Jeg er tilknyttet som underviser og konsulent i Gestalt Executive, hvor vi arbejder med ledelse i et relationelt perspektiv.

Jeg går løbende i supervision og efteruddannelse hos bl.a. Bent Falk og Hanne Hostrup.

Jeg er født i i København i 1964. Som skilsmissebarn af en hippie-far og en afdelingssygeplejerske lærte jeg tidligt at navigere i livets polariteter.

Når jeg var hos min far nød jeg friheden og savnede min mors omsorg og faste rammer. Når jeg var hos min mor nød jeg trygheden, men savnede impulsiviteten og kreativiteten hos min far. Der var mindre curling dengang.

Jeg tog toget fra København til Nakskov alene som 6 årig, for at besøge min far. Om halsen havde jeg en seddel med mit navn og min destination. Det var der ikke noget underligt i – dengang.

Som teenager gemte jeg mig bag guitaren – jeg holdt den mellem mig og verden, og drømte at blive musiker. Jeg droppede guitaren da jeg hørte funkmusik i 1980 og skiftede til bas. Der gik 10 guitarister på én bassist, så det var en måde at blive uundværlig på.

Jeg skrev musik til teaterforestillinger i Dr. Dante og spillede til halballer i weekenden. Jeg arbejdede på grillbar på Bakken, var ufaglært maler, arbejdsmand på et maskinsnedkeri og pædagogmedhjælper i en børnehave. Som 23-årig besluttede jeg at satse alt på musikken.

Jeg tog til USA og blev uddannet bassist på Bass Institute of Technology i Los Angeles. Senere studerede jeg på Rytmisk Musikkonservatorium i København, og fik så travlt som professionel musiker, at jeg aldrig fik taget afgangseksamen.

I seks intense år indspillede og turnerede jeg med revl og krat af tidens store navne. Nikolaj Steen, Lars H.U.G., Tamra Rosanes, Majbritte Ulrikkeholm, Love Shop, Radioens Underholdningsorkester, Savage Rose, Caroline Henderson, Linie 3, Jan Glæsels Orkester, Dr. Dante’s “Gasolin”, Betty Nansen’s “Hair” – og en masse TV-optræden i Eleva2eren og Meyerheim Show. Jeg blev far for første gang. Og blev skilt.

Jeg startede i jungiansk analyse, og gik 4 år i denne form for psykoterapi. Det startede med en livskrise over kærestesorg. Det blev over tid til en forståelse af, at det er lige vigtigt at træne de indre muskler – følelserne – som det er at træne sin krop. Der findes noget, der hedder emotionel fitness – og det skal holdes ved lige.

I 1997 startede et nyt eventyr: jeg kom med i rockbandet Big Fat Snake.  År for år blev Big Fat Snake større og større, og en overgang var vi danmarks ubetinget største navn. Der var strabadser, succeser, sejre, stridigheder og skandaler. Der var turen fra ung legesyg musiker til rockmillionær med huse i Danmark, Sverige og Frankrig. Og der var turen tilbage igen, til ældre, klogere, mere ydmyg og stadig legesyg musiker. Jeg mødte kvinden i mit liv, Yasmin, og blev far til tre børn mere..

Da Harley Davidson fejrede deres 100-års jubilæum ved at sponsere os i 2003, startede et nyt og uventet kapitel i mit liv.

Jeg synes det var så sjovt at tage motorcykelkørekort at jeg fik lyst til at studere. Med fire børn og et krævende liv som musiker kunne min kalender ikke også rumme universitetet.

Derfor sammensatte jeg min egen uddannelse. Jeg blev healer, hypnoterapeut, mediator og kunstgrebsinnovatør. Jeg begyndte at undervise, coache og tage konsulentopgaver i virksomheder og organisationer med fokus på samarbejde, kommunikation og kreativitet.

Som musiker i skiftende miljøer lærer man utroligt meget om hvordan mennesker opfører sig. Både i grupper og hver for sig, både i medvind og i modvind. Man lærer at forberede sig, uden at nogen fortæller dig hvad du skal forberede dig på.

Man lærer at håndtere stort pres. Man lærer at være til eksamen hele tiden, at blive målt og vejet hvert sekund.

For du bliver konstant vurderet, når du står på en stor scene foran tusindevis af mennesker. Man lærer at løse problemer og at være kreativ i samarbejdet på stående fod.

Det er ingen sag at spille godt sammen, når lyden er i top, solen skinner, guitaren stemmer og publikum elsker musikken. Det kan de fleste, der har gået på musikskole eller har øvet sig nok til Youtube videoer. Men…

Der er når man er uenige og udmattede, man skal vise hvad man kan – sammen.

Når man ikke kan høre hinanden, når guitaren knækker en streng og nægter at stemme, når den kolde regn slår ind på scenen og publikum er en skov af frysende mennesker der overvejer at gå hjem.

Det er der, man lærer at håndtere modstand. For det enten gennemfører du, eller også forlader du scenen. Det, der forhindrer dig i at spille godt, skal overkommes. Kun sådan kan publikum får en god oplevelse. Modstanden er arbejdet.

Tyve års erfaring med teamudvikling har lært mig, at trapper vaskes bedst fra oven.

Der er intet team, der håndterer konflikter på et bedre niveau end det, deres leder er i stand til. Der er intet team, der har et højere niveau af psykologisk tryghed end den barre, deres leder sætter. Derfor er det – i mine øjne – et ledelsesansvar at arbejde med sig selv.

Personlig udvikling er en kerneopgave for en leder. En leder skal kunne mærke sine følelser og identificere og navngive dem. En leder skal kunne mærke sine behov og kunne udtrykke dem. En leder skal kunne eje sine følelser og sine behov. Og i det ejerskab have rummelighed og opmærksomhed nok til at kunne træffe et valg: Vil jeg udtrykke mig selv autentisk i dette øjeblik? Eller vil jeg parkere mig selv for en stund med fuld bevidsthed?

Arbejdet med ledelse og følelser – og følelser i ledelse – er krævende og givende.

Som eksistentiel coach er det ikke mit job at tale mine klienter efter munden. Det er derimod min opgave, sammen med den leder, der har modet og viljen, at gå på opdagelse. At se på hvad det er, der gennem tiden er blevet fejet under gulvtæppet, smidt under dækslet og gemt som skeletter i skabet. Få det frem i lyset, så det ikke længere kan styre fra skyggen.

Jeg bliver klogere hver dag. Jeg studerer løbende neuro-psykologi, tilknytningsteori, neuro-lingvistisk programmering, psykodrama, gestalt-psykologi, filosofi, meditation og moderne spiritualitet. Det fantastiske ved at være eksistentiel coach og psykoterapeut er, at der er ingen pensionsalder. Så længe min hjerne og mit hjerte virker kan jeg arbejde med mennesker, der ønsker at blive klogere på sig selv.

Tak fordi du læste med.