Psykoterapi med kvalitetsgaranti

Tiden er kostbar

Vores tid er kostbar, og psykoterapi er en investering, både i tid og penge. For at måle effekten af terapien og kvaliteten af vores samtaler, tilbyder jeg alle mine klienter at bruge det forskningsbaserede måleværktøj Feedback Informed Treatment (FIT). Hver samtale starter med at du scorer dig selv i forhold til hvordan du har det. Efter samtalen scorer du din oplevelse af samtalens kvalitet. Dette giver dig mulighed for at se, om terapien har den ønskede effekt. Det giver også mig mulighed for at tilpasse terapien og gøre den mere effektiv.

Vil du måle på effekten af terapien?

Det er frivilligt, om du vil bruge FIT i dine samtaler med mig. Hvis du er træt af, at alting skal måles og vejes, forstår jeg dig godt. Jeg havde selv kraftig modstand på FIT, da jeg blev introduceret til det som frivillig i TUBA. Men efter få samtaler så jeg værdien af at arbejde med FIT og har brugt det siden begyndelsen af 2023. Det er et dialogbaseret værktøj, der giver klienten mulighed for at give feedback efter hver session og gør psykoterapien mere effektiv.

4 Case-Stories

Jeg viser her fire eksempler på, hvordan et forløb med Feedback Informed Treatment kan se ud. Klienterne har givet tilladelse til, at jeg bruger deres FIT-scores, men jeg har alligevel anonymiseret deres navne.

Sådan læser du graferne

ORS (Outcome Rating Scale): Måler klientens generelle trivsel på tværs af flere områder såsom personligt velvære, relationer og socialt liv.

SRS (Session Rating Scale): Viser klientens oplevelse af den aktuelle terapisession, herunder deres følelse af at blive hørt og forstået, og kvaliteten af relationen mellem terapeut og klient.

Disse skalaer giver værdifuld feedback, som jeg som terapeut kan bruge til at tilpasse og forbedre vore samtaler i realtid. Det giver også den, der er klient, mulighed for at reflektere over hvad der giver det bedste udbytte af terapien for vedkommende.

---

Fra misbrug til moderskab

Eksempel 1: Pia

Pia har fået en alvorlig arbejdsskade, som har medført et længere hospitalsophold. Efter at hun er blevet udskrevet fra hospitalet, er hun fortsat med at tage de smertestillende piller, hun fik under indlæggelsen – men nu kommer de uden recept fra det sorte marked. Hun tager ikke ansvar for sin afhængighed, og kæresten, der er far til hendes to små børn, smider hende ud hjemmefra.

Hun er helt i kulkælderen da hun begynder i terapi. Jeg anbefaler hende at starte i Cocaine Anonymous og bruge deres 12-trins program, og hun arbejder meget dedikeret med sin afhængighed. Efter at være blevet clean indser hun, at forholdet til børnenes far ikke kan reddes, men at hun stadig kan være en god mor. Hun har nu en 7/7 dele-ordning med sine børn og ser terapien som et løbende “service-check” en gang om måneden, både for ikke at falde tilbage i sit misbrug, og for at bevare den gode kommunikation med faderen til hendes børn.

---

Fra kaos til klarhed

Eksempel 2: David

Ubehandlet ADHD får David til at opføre sig uforudsigeligt, og han bedøver sit tankemylder med alkohol. Han har mistet både job og kæreste, og hans bror får ham overtalt til at starte i psykoterapi. Efterhånden får han øje på de oplevelser i teenageårene, der har været med til at grundlægge hans destruktive mønstre, og han beslutter sig for, at de ikke længere skal styre ham.

I dag drikker David ikke længere og har fået job i en ny branche. Han har stadig kærestesorger, og han har en række traumatiske hændelser, som han er i gang med at afdække og bearbejde i terapi. Han ønsker at lære at være i sine følelser, også når de er svære, i stedet for at bedøve dem. David er nu startet på ADHD-medicin og afventer effekten af den.

---

Fra sort/hvid tænkning til selvindsigt

Eksempel 3: Signe

“Har jeg borderline?” spørger Signe til den første session. “Det ved jeg ikke – og diagnoser er ikke noget, jeg bruger så ofte i min terapi,” svarer jeg. “Hvad får dig til at spørge?”

“Jeg ser alting sort/hvidt,” svarer hun. “Enten holder jeg af folk, og så er de helt inde i varmen, eller også hader jeg dem, og så kan de bare skride ad helvede til…”

“Hvordan har du det med det?” spørger jeg.

Spørgsmålet udløser en syndflod af ord om, hvordan det er at være Signe. Hendes sort/hvide tænkning er utroligt belastende for hende og hendes relationer, men den hjælper hende også med noget – ellers gjorde hun det nok ikke…

I løbet af de næste samtaler afdækker vi, hvor og hvornår Signe lærte at dele verden op i sort og hvid, og efterhånden som hun får et sprog og en forståelse for, hvordan hun er blevet formet af sin opvækst, dukker der flere og flere erindringer op. Fortrængte hændelser fra hendes opvækst dukker op og giver hende et kæmpe dyk omkring ottende og niende samtale, og i terapien lærer hun at rumme virkeligheden, som den var og er. Hendes måde at være i verden på bliver gradvist mindre sort/hvid og mere elastisk, efterhånden som hendes repertoire af relevante måder at reagere på bliver større. Hun går fortsat i terapi, blandt andet i en forventning om, at der vil dukke nye erindringer op, som skal bearbejdes.

---

Fra mørke tanker til familiegenforening

Eksempel 4: Bent

Bent vil ikke leve længere, og han vil ikke tale om det. Han synes, det er decideret ubehageligt at tale om, hvordan han har det, og hans ordforråd i forhold til sit eget følelsesliv er da også meget begrænset. Han kender kun til to følelser: enten er han glad, eller også er han sur. Når jeg spørger, om der findes noget imellem de to følelser, flakker hans blik, og han giver sig til at tale om noget andet. Hans fortælling er, at han er blevet snydt igen og igen af koner, kærester, venner og arbejdsgivere. Han bedøver sin vrede over fortiden med alkohol og drikker ca. 30 øl om dagen. Hans familie har vendt ham ryggen, og det eneste, der afholder ham fra at tage sit liv, er tanken om sine børnebørn, som han gerne vil se vokse op.

Efterhånden vænner han sig til at tale om, hvordan han har det. Han begynder at værdsætte den klarhed, det giver at “lægge kortene på bordet”, som han kalder det. Tankerne om at begå selvmord bliver sjældnere, han sænker sit alkoholforbrug og genoptager forbindelsen til datteren og børnebørnene. Han begynder at opdage, hvad hans eget ansvar i de mange svigt, han mener at have været udsat for, har været, og han lærer at kommunikere sine behov, ønsker og grænser mere tydeligt. Hans følelsesmæssige vokabularium vokser stille og roligt, og for tiden arbejder han med at bruge sin vrede konstruktivt til at skabe forandring, fremfor destruktivt til at sabotere sig selv og sine relationer. Han er begyndt at sætte pris på at tale om hvordan han har det.  Dette afspejles i hans evaluering af vores sessioner (SRS – Session Rating Scale).

---

Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, ring til Livslinien 70 201 201. De har åbent hver dag fra kl. 11-05.

---

Disse eksempler illustrerer, hvordan Feedback Informed Treatment kan skabe positiv forandring og forbedre terapien. Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en session, er du altid velkommen til at kontakte mig.