Psykoterapi mod stress

Så længe der er puls, er der håb

En bekendt skrev til mig på LinkedIn, og spurgte om psykoterapi kunne hjælpe i forhold til den stress, der har lagt ham ned de seneste par år. Han har gået i flere forskellige stressforløb, og har efterhånden mistet alt håb om bedring. Her er mit svar – dog med navn og personlige detaljer ændret for anonymitetens skyld.

Kære Mogens,

I den form for psykoterapi jeg arbejder med fokuserer vi på

• her og nu
• relationen mellem terapeut og klient
• opmærksomhed på hvad, der står til at ændre – og hvad der ikke gør
• at få ryddet op i de spøgelser, der stadig spøger
  • det vil sige; vi er IKKE optaget af om du sad skævt på potten da du var lille
  • men vi ER optaget af, om mønstre, du har lært engang (og som tjente dig GODT den gang) nogle gange kommer til at tage over, selvom de IKKE LÆNGERE tjener dig godt. For så skal de jo muligvis aflæres!

Hvordan fungerer det?

Psykoterapien er et forløb af samtaler, hvor vi i fællesskab undersøger, hvordan du “bærer dig ad med at være dig”. I den undersøgelse skærper vi bevidstheden om, hvad der er NÆRING for dig – og hvad der er GIFT. Ud fra den bevidsthed kan du så træffe nye valg. Eller fortsætte med at gøre som du plejer, men som et bevidst valg.

At opdage autopiloten

Det handler altså om at opdage AUTOPILOTEN og at finde tænd/sluk knappen til den. Ikke nødvendigvis at afinstallere den, men at bruge den mere bevidst.

Fordi alle “autopiloter” er forskellige, kommer du ikke til at høre gode råd eller få velment vejledning fra mig. Det er kun dig, der kender DIN autopilot helt til bunds, og derfor ser jeg dig som “specialisten i dit eget liv”. Det, jeg kan hjælpe med, er at være en trænet samtalepartner i øjenhøjde. Sammen skaber vi et rum, hvor der er fuld fortrolighed og tavshedspligt, hvor vi i fællesskab (gen)finder din indre specialists stemme og gør den tydeligere.

Der er ingen regler eller rammer for hvor langt et forløb skal være. Nogle gange er 3-4  sessioner nok! Andre gange skal der 12 eller 18 gange til – man kan ikke vide det på forhånd.

Stressramt for anden gang

Som eksempel kan jeg fortælle om en en klient, der kom til mig for 1,5 år siden. Hun er topleder med godt 1.000 mennesker under sig, og hun var stressramt for anden gang da hun startede i psykoterapi.

Heldigvis var hun endnu ikke helt nede at ligge – det havde hun prøvet før. Derfor var hun hurtigere til at genkende mange af de fysiske symptomer på stress, som travle mennesker ofte overhører:

• • Træthed
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Søvnproblemer
  • Muskelspændinger
  • Fordøjelsesproblemer
  • Uregelmæssig  hjerterytme
  • Problemer med at fokusere
  • Svedeture uden fysisk aktivitet
  • Hurtigt og overfladisk åndedræt

Da vi sås sidst, sagde hun “da jeg startede, troede jeg, at jeg var så smadret, at jeg aldrig kunne få det godt igen. Men nu har jeg fået det godt!”

Jeg foreslog, at vi afsluttede forløbet, for hun hjavde fået det, som hun gerne ville have det. Men hun sammenligner terapien med at sende sin bil til løbende service for at få “skiftet olien, inden motoren brænder sammen”.

Du kan ikke tænke dig til svarene

Du spørger “tror du jeg kunne komme af med mange af mine personlige problemer som jeg ikke kan rationelt forklare?”

Hvis du tænke dig rationelt til svarene – så havde du allerede gjort det. Derfor må du gå en anden vej – og det er gennem dine følelser. Og jeg tror ikke, at dine følelser ikke er problemet. Jeg tror, at dine følelser er medicinen.

Derfor er du nødt til at gå ind i følelsernes univers (med en erfaren rejseledsager ved din side) og hente din egen medicin.

Og så længe der er puls, er der håb. Jeg ved ikke, om du kan komme af med alle dine personlige problemer. I et almindeligt menneskeliv kommer der jo hele tiden nye problemer til, det er en del af tilværelsen. Men jeg tror, at du kan lære at tackle dem du har bedre.