fbpx Skip to content
Foto af Asger Johannes Steenholdt med flere vandrende perosner i baggrunden udenfor på en skovsti

SUPERVISORENS PAUSE?

SUPERVISORENS PAUSE?

Nej.

Walk & Talk om mening

En Walk & Talk om mening, om hvad der giver mening, hvordan man skaber mening og hvad der skal til, for at arbejdet kan give (endnu) mere mening er en mulighed for nye refleksioner og erkendelser – og for ny klarhed.
  • Hvad giver mening for dig  på dit job?
  • Hvad giver mening for dit team?
  • Hvad giver mening for den organisation du arbejder for?
  • Hvad giver mening for kunderne eller borgerne?
  • Skal det hele give mening?
  • Hvad giver ingen mening?
  • Hvad giver mest mening?
  • Skal det være det samme, der giver mening for alle?

Vi tænker ikke kun med hjernen

At invitere deltagerne i en faciliteret proces ud på en walk & talk kunne godt lige en snedig måde at give sig selv en pause på, men…
At bevæge kroppen (embodied cognition) et nyt sted (situated cognition) mens man arbejder translokutionarisk med at dele sine facitløse tanker skaber nye forståelser – både for en selv og for ens kollegaer, og hvad der driver dem.
Vi skal ikke ende med at tænke og føle det samme. Men måske med at rumme og acceptere at det er forskellige ting der giver mening, på forskellige tidspunkter, for forskellige mennesker.
Naturen giver plads og rum til andre tanker og følelser, og det at gå side-ved-side kan være mindre konfronterende end at sidde over for hinanden.

Mening

Mening findes ikke nødvendigvis. Mening er for nogen noget, der bare findes – for eksempel forankret i en tro, en religion eller en spiritualitet. For andre er mening noget, der løbende skabes og genskabes. Forskellige ting giver forskellig mening i forskellige faser af livet. Nogen gange giver jobbet ingen anden mening end lønsedlen. Derfor kan arbejdet med at opdage og skabe mening være helt vildt meningsfyldt!

På arbejde med at sidde på hænderne

Det ser måske ikke sådan ud, for hvor er jeg heldig sådan at gå en tur i foråret og i naturen – men jeg er helt vildt på arbejde på disse billeder.
For det er krævende IKKE at lytte med, IKKE at blande sig og IKKE at fodre dialogerne med nye spørgsmål!
Jo mere deltagerne arbejder – jo større værdi skabes der som regel.
*
Hvis du vil læse mere om nogle af de måder, vi tænker på, kan jeg anbefale bog “The Extended Mind“.
Back To Top

Hjemmesiden bruger cookies.  Læs mere