SUPERVISORENS PAUSE?

Nej.

En Walk & Talk om mening, om hvad der giver mening, hvordan man skaber mening og hvad der skal til, for at arbejdet kan give (endnu) mere mening er en mulighed for nye refleksioner og erkendelser – og for ny klarhed.

At invitere deltagerne i en faciliteret proces ud på en walk & talk kunne godt lige en snedig måde at give sig selv en pause på, men…

At bevæge kroppen (embodied cognition) et nyt sted (situated cognition) mens man arbejder translokutionarisk med at dele sine facitløse tanker skaber nye forståelser – både for en selv og for ens kollegaer, og hvad der driver dem.

Vi skal ikke ende med at tænke og føle det samme. Men måske med at rumme og acceptere at det er forskellige ting der giver mening, på forskellige tidspunkter, for forskellige mennesker.

Naturen giver plads og rum til andre tanker og følelser, og det at gå side-ved-side kan være mindre konfronterende end at sidde over for hinanden.

Mening findes ikke nødvendigvis. Mening er for nogen noget, der bare findes – for eksempel forankret i en tro, en religion eller en spiritualitet. For andre er mening noget, der løbende skabes og genskabes. Forskellige ting giver forskellig mening i forskellige faser af livet. Nogen gange giver jobbet ingen anden mening end lønsedlen. Derfor kan arbejdet med at opdage og skabe mening være helt vildt meningsfyldt!

Det ser måske ikke sådan ud, for hvor er jeg heldig sådan at gå en tur i foråret og i naturen – men jeg er helt vildt på arbejde på disse billeder.

For det er krævende IKKE at lytte med, IKKE at blande sig og IKKE at fodre dialogerne med nye spørgsmål!

Jo mere deltagerne arbejder – jo større værdi skabes der som regel.

*