Der lyder overordnet set stor ros til netværksfacilitatoren. Alle interviewede netværksdeltagere giver udtryk for, at de oplever ham som særdeles engageret, indlevende og dygtig til at facilitere de forskellige netværk.
Facilitatorens baggrund, som både professionel musiker, iværksætter og underviser, opleves som en stor styrke og væsentlig erfaring, som han formår at bringe i spil dels i relation til deltagerne og dels i forsøget på at ’bygge bro’, rent kommunikativt, mellem erhvervsfolk og komponister.